Monday, 28 November 2016

Design til en cykel

Her er billedserien til min opgaveløsning. Ord følger til fremlæggelsen.






Wednesday, 9 November 2016

Så er der satme fest!!!

Et gammelt ordsprog lyder Skal der være fest så lad der være fest!!
Drengene og jeg på team 2000 har været i gang med at skabe produkter til årets store fester! Under Forklaringer kan du læse yderligere om produkterne. Men her kommer først nogle af billederne fra arbejdet. Husk alle produkterne du ser her er mock ups og skal selvfølgelig i sin helhed forbedres.
Vores tema FESTMÅLTID! Idégenerering er en spændende process hvor vi her kommer med vores første fest ideer.
"The Gutter" Her der ses vores mock up i brug, den kan rede en hver fest!

Rouladehøvlen. Æggedeleren i rouladestørrelse. Produktet taler for sig selv.
En sand klassiker punch, gentænkt. "Piedestal Punch" Idden er at punchen er højt hævet over folkene og at den aldrig er længere end et lille tryk væk.    

Her ses udstillingen af vores produkter.

Her kommer en spændende tekst med yderligere beskrivelse af produkterne og tankerne bag.

Først præsentere vi vores udgangspunkt og arbejdsmodel gennem den smarte FIRE-model.

FIRE-modellen:
-        Forstå: Vi startede med en brainstorm for at identificere diverse problemstillinger vedrørende emnet måltidet – vores fokus rettede sig derfra ind mod festmåltidet.
-        Idéudvikling: Via de identificerede problemstillinger tegnede vi individuelle skitser for derefter at finde frem til de vedtagne prototyper.
-        Realisere: Vi videreudviklede de vedtagne prototypers design og forsøgte at visualisere prototyper som ”mock-ups”.
-        Evaluering: Efter konstruktionen af vores ”mock-ups” stødte vi på flere problematikker og herigennem finder vi løsningsforslag til, hvordan de endelige designs kan indfris.
Hvor vil i finde inspiration? Vi har fundet inspiration til vores idéer via en brainstorm omkring temaet måltid
Hvad er det for et måltid, og hvad er særligt ved dette? Vi kom frem til festmåltidet som tema for vores idé- og designudvikling. Til dette har vi fundet på tre ting:
-        Roulade-høvlen (til at skære roulade ud i mundrette stykker)
-        The Gutter (opsamlingsenhed til spildte væsker m.m., som fastsættes på bordkanter)
-        Piedestal-punch (et festligt indslag til festpunchen – og en løsning på problematikken omkring ’at kunne nå punchen)
Hvordan udvikles det? Vi har udført en idéudviklingsproces (se planche) og skitseret produkterne nærmere efter denne. Dertil har vi lavet ’prototyper’ og afprøvet vores idéer.
Eksterne samarbejdspartnere? Vi appellerer til et bredt publikum (eventuelt Humlen ved UCC)

Vi forsøgte at dele emnet måltid op i flere bestanddele, og ved dette nåede vi frem til en række under- kategorier/emner, hvor der kan opstå problematikker:

Roulade-høvlen:

Ved vores brainstorm fandt vi frem til at en mulig problematik ved at servere kage til et festligt måltid kan bunde i flere parametre bl.a.:
-        Utålmodighed
-        Lige store stykker
-        Tilgængelighed
-        ’Motoriske vanskeligheder’
Konceptet består af en ramme med udspændte tråde, som nemt og bekvemt kan skære igennem enhver roulade. Valget af materiale til rammen er faldet på lyst træ – valget består i materialets tilgængelighed, forarbejdningsmuligheder samt for det æstetiske rustikke udtryk, hvilket afspejler rouladens ophav og natur. Tråden består af genbrugt bæredygtig metallisk tråd som ikke blot lægger et flot snit, men sågar også er skånsom for både hænder og miljø.

Piedestal-punch:

Ved vores brainstorm fandt vi frem at selskabet kan brydes, når der skal gås eller rækkes ind over højbordet – bl.a. kan dette koncept løse følgende problematikker:
-        Glasset vil aldrig være tomt
-        Pladsmangel på festbordet
-        Agerer både punchbowle sågar som kunstnerisk værk i sig selv
-        Kan potentielt spare en hel del opvask (og det er godt for miljøet)
Konceptet er en tidløs glasbowle som består af mediterransk vulkansk glas, som i sig selv kan bære festen. Med bowlens innovative design, har du mulighed for at have bowlen stående ved ethvert bord, da rammens bærende overflade ikke fylder mere end ét vinglas! Det giver glimrende kombinationsmuligheder ved festbordet, da du ligeså er i stand til at have genstande under bowlen (bemærk, eventuel roulade-høvlen). Foruden at være et æstetisk vidunder ved din fest, løser denne sågar problematikken omkring ikke at kunne nå bowlen, eller at være nødsaget til at række ind over bordet. Piedestal-punchen har netop et unikt fordelingssystem, der opfylder ethvert personligt behov for tilgængeligheden af den forfriskende, festlige væske.

The ’Gutter’:

Ved vores brainstorm fandt vi frem til en samlet problematik ved temaerne ’måltid’ og sågar ’festen’.  Vi fandt frem til at oprydningen hviler som en central problematik, og ikke mindst bekymring! Ydermere kan vi med dette produkt løse følgende:
-        Pletter på gulvet
-        Sparer mange penge på indkøb af klude
-        Overforbrug af kemiske, miljøskadelige produkter
-        At der bliver spildt på din yndlings- skjorte/kjole
-        At Piedestal-bowlens festlige væsker ikke går til spilde
-        Essentielt tidsbesparende værktøj ved diverse fester
Konceptet henvender sig til en problematik vi alle kender til. Du har lige haft en gulvsliber på besøg for tredje gang i år. Din gamle onkel Jan har ikke styr på motorikken – og gang på gang, glas for glas – vælter gamle onkel Jan atter vin ud over bordet, ned ad bord- og stoleben, direkte ned i tante Ruths skød og videre ned på dit smukke, nyindkøbte, autentiske gulvtæppe hvorfra vi kun finder, at dit nyslebne mahognigulv atter er befængt med de dyrebareste pletter af højkvalitetsrødvin. Fortvivl ej – løsningen er nær – The Gutter klarer ærterne! Med sit patenterede, revolutionerende koncept vil du aldrig ved nogen festlig lejlighed befinde dig i problemer – ved spild ud over festbordet, vil de dyrebare væsker finde sig vej mod The Gutter, hvorfra disse vil blive ført ned mod opsamlingsbeholderen, så du nemt og bekvemt kan genbruge og genanvende de dyrebare dråber (bemærk Piedistal-punch).  
  

Sunday, 30 October 2016

Mellemrum hmm okay

Mellemrum var den første store opgave. Vi skulle skabe en genstand der skulle indeholde tryk og nogle andre ting og være i et mellemrum. Drengene og jeg valgte at lave en klassisk trækspil, med en base af cykelhjul. Det blev til mange sjove stunder og ideer at få det til at fungere og vi alle lærte lidt på vejen. F.eks. lære vi at afrette brædder og svejse og vi lærte lidt om tyngdekraften. Yea kig med herunder.




Merete holder et af hendes legendariske oplæg omkring innovation vs kreativitet. 
Først skal vi have et par beslag, der bliver boret i noget jern. Da hjulene skal ud og hænges skal de være solide materialer der bliver brugt- sikkerhed.
Her er jeg i gang med at lære at svejse, co2 svejsning det er sjovt og spændende, jeg er ikke særlig god i starten men med lidt øvelse får man en god fornemmelse af hvordan det virker så bliver det godt herunder viser rasmus hvordan resultatet blev, Rasmus er uddannet smed så han lærte mig det.

Brædderne bliver afrettet.
Disse jernbeslag skulle sidde på noget som vi kunne spænde fast til galænderet, det blev et meget simplet system der fungerede ganske godt. 
Så skal der måles diameter til låse mekanismen. Hvilket bare blev en skive der passede som vi svejsede på.

Rasmus tager sig en velfortjent panfløjte pause
Yes beslaget virker!!
De to hjul med beslag bliver spændt op mellem to høvlebænke,

Rebbet spændes op! Og Yes det virker!

Tid til tryk, det blev meget godt det skulle bare skæres ud og sys på et af hjulene.
Der bliver lagt en sidste finger på projektet.
Her ses den.
Tak for denne gang